53
DK
Regelmæssig rengøring
Det anbefales at vaske indersiden af køleskabet hver 3.
eller 4. uge i lunkent vand tilsat sulfo og derefter tørre
det af (det er hensigtsmæssigt samtidigt at rengøre og
afrime inde i fryseren).
Når der er slukket for strømmen, skal skabet vaskes af
i lunkent vand tilsat sulfo og herefter tørres af. En bedre
løsning er at bruge køleskabsrens i sprayform, der kan
rekvireres via vor serviceafdeling eller forhandleren.
Her følges brugsanvisningen på emballagen.
Magnetdørens gummiliste skal rengøres med rent
vand. Efter rengøringen sættes stikket atter i.
Det anbefales at fjerne støv og snavs på bagsiden af
køleskabet og kondensatoren og rengøre
tøvandsbakken øverst på kompressoren 1 eller 2
gange om året.
Når køleskabet ikke er i brug
Hvis køleskabet ikke skal bruges i længere tid, skal
man gøre følgende:
Afbryd strømmen til skabet.
Tag madvarerne ud af køleskabet.
Afrim og rengør som beskrevet tidligere.
Lad døren stå åben for at undgå lugtdannelse inde i
skabet.
Fejlfinding
Sådan skiftes elpæren
Når elpæren går i stykker, skal den udskiftes på
følgende måde:
Sluk for strømmen til skabet.
Den skrue, der fastholder afdækningen, skrues ud,
hvorefter afdækningen tages af i pilens retning, så
elpæren kan udskiftes. Type af elpære: 230 V, 15 W, E
14-gevind.
Når elpæren er udskiftet, sættes afdækningen igen på,
skruen skrues i, hvorefter strømmen atter tilsluttes.
Selvom elpæren ikke lyser, betyder det ikke, at
køleskabet ikke virker.
Hvis noget ikke virker
Når apparatet er i brug, kan der tit forekomme nogle
mindre men irriterende problemer, som ikke kræver, at
der tilkaldes en servicetekniker. I det følgende skema
er der oplysninger om disse problemer, så man undgår
unødvendige omkostninger til service.
Vi gør opmærksom på, at der er visse lyde, når der er
tændt for apparatet (kompressor- og cirkulationslyd).
Disse lyde er ikke tegn på problemer, men betyder blot,
at apparatet kører normalt.
Vi gør igen opmærksom på, at apparatet kører i
intervaller. Det betyder, at når kompressoren
slukker, er det ikke ensbetydende med, at der er
afbrudt for strømmen. Det er grunden til, at man ikke
må røre apparatets elektriske dele, før der er afbrudt
for strømmen.
Comentarios a estos manuales